Fantastisk kombination af workshop i MULTIPATENT strikketeknik og foredrag om FOREBYGGELSE AF STRIKKESKADER

“Lær at strikke MULTIPATENT” og “Forebyggelse af strikkeskader”


Lørdag d. 12/10
kl. 9.30-12.30 eller kl. 13.30-16.30 


På denne workshop lærer vi både den nye sjove, enkle og stærkt vanedannende teknik MULTIPATENT v.
strikdesigner Bettina Holmquist (www.bettina-holmquist.dk) og får gode råd og øvelser til at forebygge
strikkeskader v. aut. fysioterapeut Mathias Holmquist (www.sportogryg.dk)
Forebyggelse af strikkeskader:
Aut. Fysioterapeut Mathias Holmquist har arbejdet med smerter fra muskler og led igennem de sidste 14
år. Han vil dele ud af sin viden og erfaringer, så du bedst kan undgå spændinger fra muskler, ledsmerter og
deciderede skader ifm. din strikning. Der vil være fokus på både ergonomi, praktiske øvelser og svar på
spørgsmål, alt sammen præsenteret i et forståeligt sprog og med fokus på praktiske redskaber, du kan
bruge ifm. strikning. Mathias vil være til stede under hele workshoppen.
Lær at strikke multipatent:
Først lærer vi strikketeknikken i et tempo alle kan være med på, hvorefter vi tager udgangspunkt i en af
Bettinas opskrifter, og kommer godt i gang med et tørklædemønster. Du vil undervejs få gode tips til
farvevalg, pæne kanter mm, og er der tid og har du lyst, kan du også lære at hækle et par af de kanter, som
Bettina bruger til nogle af sine designs.
Der bliver også rig mulighed for at se og mærke de mange forskellige tørklæder, sjaler, huer og trøjer, som
Bettina har strikket i mange forskellige garner.
Bettina medbringer et udvalg af trykte opskrifter og garnpakker i lækre og spændende garner/farver, som
du måske ikke selv havde tænkt på at sætte sammen, og i 7 dage efter workshoppen vil du få 20 % rabat på
alle Bettinas opskrifter - rabatkode udleveres på dagen 
MATERIALER
Medbring strikkepinde nr.3 1/2 og (reste)garn (ren bomuld anbefales ikke) i en mørk og lys farve med stor
kontrast samt evt en hæklenål nr. 3 eller 3 1/2.